Pressemeddelelse 10 års jubilæum
Lystrup Genbrugs Center fylder 10 år
I 1998 tog aktive folk i Lystrup Menighedsråd initiativ til at starte en genbrugsforretning i Lystrup.
Der blev indgået en aftale med Kirkens Korshær i Århus, som skulle stå for det juridiske.
Der blev lejet lokaler på Sønderskovvej 4, hvor der tidligere havde været bagerforretning. Efter en kraftig rengøring, opstilling af inventar, var man klar til at starte op. Den 12. marts 1999 åbnede forretningen under navnet Lystrup Genbrugs Center.
Beslutningen var rigtig, der er i de 10 år forretningen har eksisteret omsat for:4.000.000 kr. Der er delt 1.661.703 kr. ud, halvdelen til Kirkens Korshærs arbejde i Århus, den anden halvdel er tilgået Lystrup Kirke, til brug i sognearbejdet.
I 2007 fik bestyrelsen, som består af 3 personer valgt af Lystrup Menighedsråd, samt 3 personer valgt af Kirkens Korshær, mod på mere. Der blev lejet lokaler på Møgelgårdsvej 39 i Lystrup, hvor der blev indrettet møbelbutik.
Denne forretning er også kommet godt i gang. I alle årene har mange frivillige gjort et kæmpearbejde. Bestyrelsesformand Arne Pedersen udtrykker sin glæde over det er gået så godt, og så mange frivillige er villige til at bruge noget af deres tid, til gavn og glæde for dem som har brug for hjælp. Der er i øjeblikket ca. 60 frivillige i de 2 forretninger.
10 års fødselsdagen markeres torsdag den 12. marts med en reception kl. 12,30. Der sker noget hele dagen fra kl. 10,00 til kl. 18,00